Producent af hæve-/sænkeborde og andre kontormøbler

Prispolitik for kontormøbler/Priser-Billigste pris.





Alle priser er vejledende udsalgspriser
ex. moms. Forhandlernes indkøbspriser er selvfølgelig mindre end den vejledende udsalgspris - forskellen er deres fortjeneste. Fortjenesten er fastsat som en procentsats af den vejledende udsalgspris. Metoden er normal indenfor handel med kontormøbler og herunder hæve/sænke borde.

 

Vi har valgt kun at sælge gennem forhandlere. Forhandlerne er frie til at sælge og markedsføre til de priser, som de ønsker. Nogle giver rabat andre gør ikke. Det betyder at priserne på vores produkter kan være forskellige fra forhandler til forhandler. Det er rimeligt, fordi det er meget forskelligt hvor meget rådgivning og service kunderne får med i handlen, og det er rimeligt fordi nogle forhandlere er mere effektive end andre. Det er dumt at betale for meget! Men det er endnu dummere at købe det forkerte pga. manglende rådgivning.

 

Grundlæggende er priser hos ConSet baseret på kalkulation. Nogle producenter fastsætter priser ud fra markedsforhold - det gør vi ikke. Vores metode sikrer, at kunderne tilbydes de bedst mulige priser baseret på kostpriser og en passende avance til ConSets fortsatte udvikling. Er priserne på vores kontormøbler for høje, er vores kostpriser også for høje, og så er enten konstruktionen eller produktionen ikke optimal, dvs. vi må forbedre os. ConSet sourcer globalt og skal tilpasse sig skiftende forhold.




ConSet Homepage Danmark



loader



ConSet A/S | Industrivej 23 | 6900 Skjern | Danmark +45 96 80 00 80 conset@conset.com