Bench
Dobbeltborde eller bench som typen også kaldes bliver stadig mere udbredte. I mange indretninger placeres bordene ryg mod ryg så det reelt er et dobbeltbord. Praktisk ved ledningshåndtering, rengøring og skæm mellem brugerne.
Valnød bordplade-Bench
Valnød har en meget smuk træstruktur, og kontrasterne i strukturen er ikke for store, valnød er en behagelig og elegant overflade til en bordplade. Valnøds mørke farve, med en anelse varme, er iøjefaldende men ikke dominerende. Overfladen er semimat og slidstærk.
Sølv understel, RAL9006
Sølvgrå metallak ville man kalde farven, hvis det var en bil. Alle, som har haft en sølvgrå bil kender fordelen - den kommer ikke så hurtigt til at se beskidt ud. På et sølvfarvet hævesænkestel kan støv næsten aldrig ses. Pulverlakeringen sikrer en slidstærk overflade, som også nemt kan rengøres.